Billigste Bank

Billigste Bank header image 2

Unge og rige vil skifte bank, men ikke altid den billigste bank

No Comments · Uncategorized

Pengeinstitutterne skal oppe sig gevaldigt, hvis de vil holde på deres gode kunder de kommende år. Konkurrencen i sektoren stiger.

De unge og velstillede er mest flytbare.

En ny undersøgelse fra Danske Kundeindeksviser, at især de store bankernes kunder er blevet troløse.

Nu viser en Greensundersøgelse fra dette efterår, at det er bankernes favoritkunder, som er mest flytbare, nemlig de mest velstillede samt de unge.

Bankeksperten Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen Consult konstaterer, at bankerne skal til at stramme sig gevaldigt op for at holde på kunderne.

“Vi har allerede set tendensen i detailhandlen, som har måttet oppe sig til det yderste for at holde på kunderne. Hvis folk oplever ringe service eller dårlige madvarer går de et andet sted hen.

Sådan bliver det også i pengeinstitutterne. I dag er vores informationsniveau somkunder så højt, at vi ikke længere finder os i hvad som helst,” understreger Bjarne Jensen.

Flyttebøvl
Greens undersøgelsen viser, at 11 pct. overvejer at skifte bank. De 18-29 årige er mest flytbare med 16 pct. i overvejelsesfasen. Mens danskere over 50 er mere tilbøjelige til at blive hvor de nu er. I den gruppe overvejer knap 8 pct. at skifte pengeinstitut.

“De unge er ikke afhængige af trygheden. De er ikke bange for bøvlet med at flytte deres konti til et andet pengeinstitut. Mens de velstillede er positive overfor en flytning, fordi de har råd til det. De er ikke afhængige af en snæver kredit,” siger Bjarne Jensen.

Undersøgelsen viser, at 14 pct. af danskerne med en husstandsindkomst på 350.000499.000 kr. overvejer at skifte bankleverandør.

Det samme gælder 13 pct. af husstandene med en indkomst over 600.000 kr. Mens kun 9 pct. af danskerne med de laveste indtægter har overvejet at flytte.

Kræver service
Konkurrencen på finansmarkedet står om de velstillede privatkunder, og de traditionelle banker har allerede fået konkurrence fra flere netbanker.

Mens nonbanks ventes at tage del i kampen om kunderne i løbet af de kommende år, som det er set i bl.a. Storbritannien.

Den primære årsag til flyttetrangen er ikke priserne, men utilfredshed med rådgivning og service.

“Vi har vænnet os til at forhandle om priserne, så de vil næppe få os til at flytte. Men fordi vi har større viden end tidligere, så kræver vi også at pengeinstitutternes rådgivere kan svare fornuftigt for sig.

Og her har mange banker skudt skævt, fordi de har villet have medarbejderne til at kunne rådgive om det hele i stedet for at uddanne specialister,” vurderer Bjarne Jensen.

Report This Post

Tags: ·········

No Comments so far ↓

There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment